Har du prøvet at dufte til noget som påvirkede dig positivt eller negativt.
Det har du sikkert.
Du kan sikkert genhuske huske duften af en som du holder af, duften af juleaften når anden simre i ovnen. Dufte har en fantastisk effekt på vores hjerne.
Æteriske olier har en helt fantastisk effekt på sensitive mennesker og deres mentalt og kropslige trivsel.
Jeg har som sensitiv selv puttet min kærlighed over på dōTERRAs skønne æteriske olier
Jeg er KÆMPE fan og bruger dem hver dag – faktisk flere gange dagligt. Det er nemt at bruge æteriske olier. Virkningen er større end du måske endda tror er muligt med den lille indsats som du lægger i det.
Hvad kan du bruge æteriske olier til?
“Ja, jeg vil næsten hellere svare hvad kan de ikke bruges til.”
Jeg bruger dem hvis jeg har svært ved at sove op til fuldmånen eller hvis jeg ved at jeg har en aftale som jeg IKKE må komme for sent til. Jeg bruger dem når jeg kan mærke at jeg for en stund har glemt at passe på mig selv.
Når jeg er overvældet, frustreret, udmattet eller på en eller anden måde er i følelsernes vold og magt.
Ja, vi påvirkes jo nemt som sensitive.
Jeg elsker ideen og oplevelsen af at jeg ikke er fanget i mine følelsers vold og magt. Det at JEG selv kan gøre noget, også de dage hvor overskuddet næsten er ikke eksisterende.
Så kan jeg blot smøre den valgte olie ud i min hånd, dufte til den et par gange. Når jeg har gjort det så smøre lidt på halsen, over hjertet eller på håndleddet.
Voila og så er jeg klar igen efter kort tid. Der går nemlig kun ca 20 sekunder før hjernen reagere på duften.
Det er for mig at tage ansvar for min sensitive trivsel, for min dag, min energi. Jeg vælger bevidst at løfte mig selv selvkærligt.
Hvis du bevidst skulle vælge at løfte dig selv, hvilken følelse ønsker du så at skabe i dig?
℘ Indre ro
℘ Lethed
℘ Glæde
℘ Tryghed
℘ Selvtillid
Hvordan kan du bruge olierne
Du kan dufte til de æteriske olier direkte fra flasken. Tag nogle dybe indåndinger, gerne tre til fire indåndinger, så duften kan nå op i det limbiske system og få lov til at skabe en forandring i din hjerne.
Tag en dråbe olie i hænderne og smør den ud på håndfladerne.
Før hænderne op til næsen og tag nogle dybe indåndinger.
Du kan bruge æteriske olier i en diffuser
Æteriske olier ændres fra flydende form og fordamper, når de kommer i kontakt med luft. Den virkning, den enkelte olie har, spreder sig dermed i luften, og det gør, at olierne er fantastiske som aromaterapi.
Der findes mange forskellige slags aroma-diffusere, så undersøg hvilken type, form og størrelse, der passer til dig.
Jeg elsker selv at diffuse olierne i min koldtvands-diffuser og mærke effekten, når duften spreder sig ud i hele huset. Har du ikke en diffuser, så kan du putte et par dråber i en sprayflaske af glas sammen med vand og spraye lidt ud i lokalet.
Alternativt kan du putte et par dråber på en lavasten og lade duften sprede sig i lokalet.
Sådan bruger du den æteriske olie Balance™
Som sensitiv er det super nemt at være for meget i sit hoved. Det kan nogle gange være svært ved at mærke sig selv eller finde den indre ro.
Det får du med Balance™, som er en af mine personlige favoritter, som jeg bruger hver dag.
Jeg smører et par dråber under mine fødder hver morgen når jeg står op. Så er jeg allerede godt i gang med dagen, samtidig med at jeg er groundet i mig selv. Dagen er er startet godt med at jeg kan mærke mig selv og mine “rødder”
Er det gået ekstra stærkt i en periode så finder jeg Lavendel og Balance™ olier frem. Jeg smøre en dråbe ud på mine hænder, dufter til den og så putter jeg en dråbe Lavendel op på toppen af mit hoved. Så gentager jeg med Balance™ – dufter til den og smører den over mit hjerte.
Det har prompte en effekt som jeg elsker.
Balancen er genfundet, det er igen kommet ro i mit hoved. Det bliver meget nemmere at sortere det fra, som blot distrahere mig fra at være mig og vælge mig.
Duft dig til et bedre selvværd.
Æteriske oliers virkning – Facebook gruppe for særligt sensitive